Fortællerforhold[]
Der er seks fortælleforhold som vil blive uddybet i den følgende artikel
1.Forfatter og fortæller: Det er forkert at tro forfatteren altid er den der fortæller historien det kan ske i nogle tilfælde at forfatteren kommer ind som en 3. persons alvidende da det ofte ikke er en der deltager i historien men bare betragter den udefra. Men i en historie med en 1. person fortæller skal den være selvbiografisk før det er forfatteren der er fortælleren. Så vi kan konkludere at i fiktive fortællinger er det ikke forfatteren der er fortælleren.
2.Fortællerens synsvinkel: Der er flere synsvinkler som en historie kan fortælles fra: Ydre synsvinkel her ser vi historien udefra og kender ikke tanker eller følelser hos nogle i historien vi sidder bare på sidelinjen og følger med i hvilken situation der udspiller sig i historien. Indre synsvinkel her ser vi det som læser igennem fortællerens øjne og har adgang til fortællerens tanker og bevidsthed, Det vil sige at vi kender alle fortællerens tanker og ved hvad personen mener om de forskellige ting der sker, uden andre i historien ved det. Alvidende synsvinkel det vil sige at fortælleren i historien ved hvad der sker inde i hovet på flere end en person fra historien, altså vi kender flere i historiens tanker og følelser.
3.Fortællerens synlighed: Hvis det ikke er muligt at definere hvem synsvinklen tilhøre er der tale om en implicit fortæller altså en fortæller man ved er der men som ikke tager del i selve historien som sådan. En eksplicit fortæller ved man så hvem følger så man er sikker på hvor han befinder sig.
4.Fortællerens rolle i fortællingen: Der er flere måder en fortæller kan optræde i en historie. En jeg-fortæller eller 1. persons fortæller vil ofte have en direkte rolle i en historie. Det kan forekomme at en jeg-fortælle kun kommer ind i historien en gang imellem fx i rimfortællingen ”Spørge Jørgen”
Nu skal jeg fortælle dig om Jørgen! // Jørgen var en temmelig artig dreng // men han plaged' alle med sin spørgen // fra han vågned' til han gik i seng. // Far og mor de blev så træt af alt, // det han spurgte om var noget være pjat // tit han spurgte bare for at drille // hvorfor hvorfor did og hvorfor dad.
En 3. persons fortæller har ofte ikke en del i rolle listen da det ikke er normalt at omtale sig selv i 3. person.
5.Fortællerens viden: Alvidende fortæller han ved alt om alle derfor er han alvidende, han kan godt være bundet til en person men han vil så ikke fremstå som en specielt rar fortæller, da der ikke i virkeligheden findes mennesker der ved 100% hvad der sker i andres hoveder, hvorimod hvis det ses udefra og ikke kun fra en persons synsvinkel vil det virke som en mere behagelig oplevelse at læse. Han kan også bevæge sig ”gennem” tiden ved han også ved hvad der er sket i de andre medvirkendes fortid. Den begrænset vidende fortæller ved lidt om hvad der sker inder i hovederne på de andre men ved lidt. Den Ikke vidende fortæller er bare en observator da han ikke ved andet end han kan se, han kender ingen tanker overhoved.
6.Forfatterens pålidelighed: Den pålidelige fortæller fortæller os historien så den godt kunne foregå i virkeligheden, så vi ikke som læser føler os snydt eller historien har udviklet sig til noget som bare er så sindssygt at det er svært at forstiller sig. Den upålidelige fortæller fortæller en løgn så man ikke kan tro på dette tyder på han har været inder og rode i historien i forhold til hvad der rigtig skete.